sne sne sne - dejjliggt at være hjemme igen

26-28 jan

Så sidder vi i flyet med snuden vendt mod Europa! Hvor har vi haft en pragtfuld tur, med sindssygt mange skønne oplevelser. Heldigvis er vi alle enige om hvad det bedste har været – og det gør det jo alt andet lige, nemmere at tilrettelægge vores næste tur, for sådan en må vi have igen, om end til en anden destination!

Det som for os alle har været det bedste er naturoplevelserne langt væk fra storbyerne, så det er jo bare det vi skal jagte på vores næste tur. Og vi er også alle enige om, at det vil være en fordel med nogle flere dage på de enkelte steder i stedet for hver dag at farte fra sted til sted. De enkelte steder hvor vi var i flere dage havde vi mulighed for at udforske netop det område og få lidt ro på, i stedet for at tilbringe endnu en kedelig dag i bilen med en smuk udsigt fra vinduerne. Det er hermed taget til efterretning i forældrerådet :O)

I går – den 26. januar tog vi afsked med Richard og Pia og drengene! Vi synes alle fire at det var rigtig træls at skulle slutte et kanont godt opheld hos disse skønne mennesker  og  jeg tror, at især Alberte har lovet sig selv at her kommer jeg igen :O) (Og til den tid rider du nok på Joke eller Anni (de to store heste)).

Vi forlod Ohope ved ellevetiden torsdag og brugte resten af dagen på at komme til Auckland. Vi tog en lidt anden tur end vejen herover – vi kørte op langs kysten så langt vi kunne inden vi skrånede vest over.  I Auckland fandt vi en fin campingplads i Manucka – her fik vi den sidste campingmiddag (røde pølser med pasta og salat). Da Bruno og jeg om aftene sad udenfor og nød en øl, blev vi hurtigt enige om at vi godt kan forstå hvorfor familier som Richard og Pia kan lide stilheden helt langt langt ude på landet! For hold da op en anden atmosfære her er med larm fra motorvejen og lufthavnen, og udsigten var heller ikke at sammenligne med den vi er forvente med .

Fredag stod vi op, spiste et solidt morgenmåltid (med havregryn og mysli sæfølig), skrællede et par kg gulerødder til dagen og fik bile ryddet for de sidste ting og af sted det gik til JUCY-biksen ved lufthavnen, for at aflevere det grønne lyn, som vi har været rigtig heldige med!

Bilen afleveret, bagagen tjekket ind og håndbagagen låst inde – klokken er tolv og vi sidder i en taxi på vej mod centrum af Auckland i øs pis regnvejr. Vi blev sat af i centrum og gik et par timer og kikkede på byens gader (i regnvejr) – efter et solidt burger måltid på ”Velvet Burger” var regnen holdt op og vi kunne se os lif´dt mere omkring. Vi besluttede at gå ud til museet gennem nogle af byens parker (og forbi universitetet) – skøn tur og flot flot museum. Vi nåede at se en halv time om Maorier inden de lukkede. Herefter gik turen ned til havnefronten for at se lidt af den – smuk udsigt og imponerende (dyre) både, men ellers ikke noget der kunne få os op at ringe -  vi har jo også erkendt vi mest er til skov og krat :O)

Klokken 20 tog vi en bus tilbage til lufthavnen og her gik tiden, som tiden går sådan nogle steder, pænt hurtigt med alt muligt ligegyldigt!!!!! Da vi klokken et minut o tolv var klar til ”take off” fik vi den glimrende nyhed, at der var fundet en defekt som blev udbedret hurtigst muligt og formodentlig indenfor 1½time – efter tog timer var vi i luften – goodbye NZ – efter 5400 km og masser af fantastiske oplevelser og skønne flinke mennesker er vi parate til snart at komme igen. En ting jeg nok ikke har skrevet om storbyerne er, at folk er meget hjælpsomme, når man som turist står med et kort eller kikker på busplaner eller lign. Straks er der en som henvender sig og hjælper en på vej – dejligt! Håber også vi danskere er lige så hjælpsomme.

Lige nu hænger vi over Kina og bare glæder os til at få disse 23 timers flyvetur overstået og lande i Hamborg.  Tak for en god tur alle sammen – glæder os til, at vi får sparet sammen til næste tur !

28 jan

Vi landede i Hamborg, som planlagt kl. 17:55 og jøsses her var koldt!!! Vi har hurtigt ude af lufthavnen med alle taskerne under armen. Da vi landede på P-pladsen erfarede vi at den gamle potte IKKE ville starte, den var helt flad - øv øv øv og atter øv. Vi var trætte og blev hurtigt meget meget kolde (især Rasmus som stædigt ville beholde klipklapper og shorts på!).
Heldigvis kom der hurtigt hjælp fra ADAC og vi var på hjul, på vej mod Middelfart :O)

Da vi nåede vores hoveddør kl. 23:40 erfarede vi, at de bedste naboer i verdenen, havde tændt op i brændeovenen, tændt sterinlys og stod klar med friskbagte boller og kaffe - ihhhhhh hvor var det fantastisk at komme hjem :O)

Her til morgenvågnede vi op til snevejr og det er sgu da for fedt!!!! Men lidt svært at lære de solbrune fødder, at de skal pakkes ind i strømper ØV!

Julepynten har ikke flyttet sig selv på plads...bom bom nu kan vi starte med at brænde kalenderlyset ned. I NZ hang der stadig julepynt i nogle butikker den 27 jan, såååå vi tager den også helt roligt.....

Rosanna, Michael og pigerne var så søde at kigge forbi ved middagstid - skønt med besøg og lejlighed til at dele vores oplevelser :O) Skønt at gense jer - tak for besøget!

Bedste og Jørgen dukkede op til kaffetid med aftensmad og SIMBA - ejh hvor vi savnede ham :O) Dejligt at gense ham, heldigvis var han også glad for at se os - men ingen tvivl om, at han har haft det super super godt :O) Og dejligt at se Bedste og Jørgen og skønt endnu engang at fortælle og fortælle og fortælle - tak for besøget!

Ud over at dagen i dag har været en super dag med besøg har det været en dag præget af jetlag.... vi er noget slappe i betrækket - i morgen starter hverdagen, så nu vil jeg stoppe vores inlæg og forsøge at få indhentet den forsømte søvn!

endnu engang tak fordi I har fulgt os her - det har været fedt at kunne dele vores oplevelser på denne måde og vide at I har været med hele vejen - og tak for alle jeres kommentarer.

Siden her vil fremtidigt være stedet, hvor vi kan gå ind og mindes vores fantastiske tur.

Sidste dag hos Richard og Pia :O(

25 jan
I dag er vores sidste dag her hos Pia og Richard ØV! Hvor har det været fantastisk at bo her - De har givet os SÅ mange oplevelser, det er mere end det halve af denne rejses højdepunkter.

I går tog Pia og jeg ungerne med ned til floden (1 km herfra) - Børnene red på de to ponyer og det var et hit! Alberte er blevet super god til at styre hestene :O) Vi havde mad med derned og tilbragte et par timer med at bade i floden sammen med ponyerne - hyggeligt. Da vi kom hjem var Richard og Bruno igang med at rette et gulv af i en garage, som familien er ved at få bygget. Rasmus var hurtig til at tilbyde sin hjælp med at styre maskinerne :O)

Alberte brugte en del af eftermiddagen på at flette de to ponyers manker - det er nok både første og sidste gang de oplever det, efter som drengene næppe vil gøre hende det kunststykke efter! Flot så hestene ud.

Aftensmaden stod på krondyrkød fra dyret drengene skød forleden, så har vi også smagt det, det var lækkert !

Dagen i dag brugte vi bl.a på en ridetur -Richard tog Alberte, Victor og jeg med på et par timers ridetur gennem skoven og langs floden - vi red op og ned af stejle stejle skrænter og hestene fik lov at bade i floden. Alle mand holdte sig på ryggen af hestene :O) godt jeg ikke er cowboy - jeg vill ikke overlev i dette landskab ret længe, men sikke en smuk og lærerig tur. Mest imponerende er det, at Alberte klarede turen så flot, også når hestene pludselig satte i galop :O) ´

Da vi kom hjem havde Pia pakket madkurven med aftensmad og Bruno havde svejst det meste af et hønsehus sammen, som skal bruges ude i haven. Alle ungerne blev pakket i bilerne med badetøj og afsted det gik ned til havet (Stillehavet). Her badede vi et par timer i de store bølger, skønt! vejret i dag har været super varmt, der var 32 grader i bilen da vi kørte hjemmefra. Efter er skøn aftensmad ved havet (og noget godt rødvin) og Albertes hjemmebagte citronmåne kørte vi hjem og fik lagt ungerne i seng!

Nu er taskerne pakkede og klar til afgang i morgen (snøft) - vi kører mod Auckland i morgen, hvor vi har en enkelt overnatning inden bilen bliver afleveret fredag morgen. Da vi først skal flyve to minutter i midnat, vil vi bruge dagen på at kikke Auckland efter i sømmene...

Måske dette bliver den sidste hilsen herfra denne side af jordkloden. Hvis det er, skal mine sidste ord være, at det har været en utrolig oplevelsesrig og smuk tur - og hold da k... hvor har vi været heldige, at få alle disse skønne oplevelser og heldige fordi alt ting er gået så fantastisk godt. En sådan tur skulle være en menneskeret!

BUSH-TUR

18 jan

Sejlturen fra Picton til Wellington gik rigtig godt, vejret var fint og vi havde en smuk udsigt hele vejen. Da vi kom til Wellington parkerede vi ved museet ”Te Papa” Alberte og jeg så særudstillingen om gamle brudekjoler og så derudover en del af museets permanente udstilling om den New Zealandske natur. Rasmus og BB så en del om Maorier. Bagefter gik vi en rundtur i ”windy Wellington” vi fandt både parlamentsbygningen (bikuben) og  universitetet.

Da klokken var halv otte landede vi hos Richards bror Lawrence og hans kone Rachel, som bor 20 km udenfor hovedstaden. Også de bor ufatteligt smukt med udsigt over hele byen og havnen – utroligt hvor man kan bygge huse. Deres hus var nærmest kilet ind i klipperne. Huset stod på stolper og terrassen svævede mange mange meter over jorden.
Rachel og Lawrence var utroligt gæstfrie og søde – hyggeligt med endnu en snak, som kunne føre os endnu mere ind i den New Zealandske hverdagsform og livsstil – at høre folk fortælle om deres hverdag, deres job, fritiden, ungernes skolegang og fritidsaktiviteter er jo det halve en rejse som denne :O)

Vi blev tilbudt at sove hos dem – og det siger vi altså ikke nej til, det er en gave, at få lov at sove i en seng endnu engang, efter så mange dage i autocamper og campingpladser……

19 jan

Vi hilste af med fam Evans ved ti-tiden og headede mod Whakatane, hvor Richard og Pia bor. Turen tog det meste af dagen – endnu en smuk køretur, men dejligt at lande i et hus ved nitiden om aftenen – Pia og Richard og ungerne er på bushtur – dvs. bor i en hytte langt ude i skoven, dem kører vi op og besøger i morgen.

20 - 23 jan

Efter en dejlig nats søvn pakkede vi bilen igen og kørte mod Wairata, som ligger en times kørsel fra Richard og Pias gård. Her havde de lejet en hytte i kanten af en nationalpark – stedet var privatejet af en landmand, som havde etableret adskillige hytte på sin ejendom, med adgang til naturparken og lige ned til Waioeka river – hold da op et fedt sted. Totalt langt ude i skoven – her var meget meget stille og smukt – tænk vi var så langt ude, at der ikke var telefonforbindelse!  Og her slog vi os så ned sammen med fam Evans i tre dage :O)

Richard og Pia havde ALT MED – og når jeg siger alt, mener jeg alt, to biler en trailer, en kajak, en bogie (en lille firhjulstrukket traktor/bil) baderinge til at bruge i floden, fiskeudstyr, våddragter, jagtgevær og sidst med ikke mindst kanon mad i overflod. Maden blev tilberedt i det fri over gasblus og spist udendørs – vi lavede snobrød, vi badede i floden, dvs. drev kilometervis ned af floden i baderinge (skøn måde at se naturen på), sejlede i kajak, fangede ål, så ”Glow worm”, skød et krondyr, var på vandretur i bjergene – ja der er faktisk ingen ord for alt det vi nåede på de tre dage vi var her – Rigtig mange oplevelser, som vi ikke havde fået tilsvarende, hvis ikke vi havde været med ”de indfødte” på tur – det var bare SÅ fantastisk. Og ungerne elskede det, tænk at må gå rundt i det samme tøj i tre dage, hvis man vil, og bare lugte af bål. Der var toilet og bad i hytten, men efter som alt ting foregik ude på primitiv maner, finder man hurtigt ud af, at et bad fra eller til egentlig kan være så lige meget :O)

Nu er vi tilbage på gården igen – og det er dejligt igen at lugte af andet end bål og kunne børste tænder ved en håndvask :O)

Da vi havde pakket ud og fået vasket noget tøj kørte Alberte og jeg til Whakatane for at handle lidt souvenirs (og give Alberte et break fra lillebror) – Hjemme igen, blev der bagt pizzaer i hobetal i familiens hjemmelavede udendørs pizzaovn, imens fik Alberte en ridetur på ponyen i haven – øjhh det bliver hårdt, at vende hjem til hverdagen igen.

Tak til Richard og fam for nogle skønne skønne dage i naturen :O)

Og blot til orientering så nyder vi også den gode gode rødvin hernede. Der er rigtig mange vinerier i New zealand (måske vi når at besøge et inden vi rejser??) og NZ laver rigtig meget godt rødvin – vi forsøger, så godt vi kan, at få smagt så mange forskellige vine som muligt, og UHA de er gode, men det værste er som end ikke, at der er mange gode vine, næææ der er lige så mange gode ølmærker og jeg har opdaget, at  portvin også smager mægtig godt hernede, så det er altså noget af en hård post, at forsøge at få smagt så meget som muligt inden vi rejser hjem :O)