Frede pandekage og søløven

8 jan

Vi kørte fra Queenstown til Te Anau – 179 km. Byen ligger midt i nationalparken Fjordland der rummer landets næst dybeste søTe Anau. Vi fandt en hyggelig campingplads lige op og ned af søen, nød det skønne vejr og udsigten, fik bestilt en sejltur på fjordland fra Milford Sound i morgen eftermiddag, og det var den dag……
På vejen herud stoppede vi lidt vest for Queenstown for at se der hvor man kan springe elastikspring fra en bro 79 meter høj - wauuuu, det var nervepirende at se på - Alberte var tæt på at takke ja til et spring, men "sprang" heldigvis fra :O)

 Hvorfor betaler man for at gøre det her ?????????

Der er meget meget tørt her på det sydlige del af syøen – Aviserne skriver at det er den tøreste sommer i 10 år og det begynder at gøre ondt,  for dem der ikke er turister eller lever af dem. Landmændene begynder at pive, fordi der er ikke meget føde til deres dyr på markerne mere, græsset er knald tørt. Vi har i dag læst om landmænd som sælger deres lam helt ned til en str på 37 kg, hvilket åbenbart er minimal – fordi de ikke har græs nok til dem. Deudover begynder mange at have svært ved at fylde deres vandtanke, som bruges i husholdningen fordi floder og åløb fra bjergene er udtørret pt.  Der skrives om adskillige brande i naturen grundet åben ild i naturen!!! Eller selvtændte skovbrande. MEN MEN vi nyder varmen – inden for de næste dage skulle der komme regn – øv! Siger turisterne.

9 jan

Vi stod tideligt op – Rasmus har meget svært ved at komme op før kl 9!!! Kommer så også først i seng ved midnat. Vi andre stod op kl 06:45 spiste mogenmad og kørte mod Milford Sound –Dder er 198 km derop, men det tager mindst 2,5 time da vejen er meget snoet. Rasmus blev vækket da vi begyndte køreturen, blev sat i sin autostol og sov glad videre.
På turen derop skal man simpelthen stoppe under vejs for at nyde naturen og gå på stierne, som er lavet i området. Vi tog ca. 4,5 time om at køre derop og det var en smuk smuk tur, men FØJ FOR DEN, hvor er der mange sandfluer i det skønne område, man bliver mere end ædt levende!

Sejlturen fra Milford Sound var alle pengene værd – 2 timer med smukke naturscener og en guide som fortalte om nogle enkelte fix punkter. Vi så desværre ingen delfiner i vandet, men sæler.

Kørte tilbage til Te Anau, valgte den samme campingplads, lavede dansk hakkebøf med kartofler og brun sovs – og spiste kl 21 uhmmmmmm.

 Øv vi så ingen delfiner på turen, men sælerne var der - de holder også sommerferie

 Hvor tit er det lige man går med bare tær på is og så i sommertøj?!!!

 Campingfutter!!!

Denne Kea fugl var vild med antennen på vores bil og havde nær bidt mig i røven!!!!

Aftenhygge på campingpladsen - Te Anau

Den obligatoriske frokost - uhmmmm og så med kirsebær til :O)

10 januar

Tillykke til Marcus som har fødselsdag i dag – hurrrraaaa :O)

Vi kørte mod Dunedin ved ti-tiden. Tror ikke vi glemte noget!!! Vi har efterladt os spor ned gennem helle NZ, med glemte ting, hvilket nok ikke overrasker nogen. Det er mest sko, vi gør det i, altså glemmer. Enkelte  har vi fået lovning på, bliver sendt til Richard og Pia og andre  er fortabte … ellers gør voi det i glemte jakker,  når nu skoene ikke rækker, når vi ikke har mere tøj og sko rejser vi hjem:O)
Vi spiste frokost i en lille by ved en sø, ungerne badede og vi spiste vores obligatoriske sandwich, hvorefter vi kørte videre. Kl 3 var vi hos Frede her i Dunedin – Frede er Finn´s onkel og han har boet hernede i  56 år! Trods det snakker han stadig dansk med sønderjysk accent. Frede bor som han gjorde da Finn og Bruno forlod ham for snart 20 år siden :=) Efter at have fået hints om havd vi bør se her i Dunedin indlogerede vi os på en camping lige over for Frede. Herefter kørte vi ud til et punkt ved Otago Peninsula,  for at se Albatrosser – Den art der findes netop her, har verdens største vingefang, helt op til 3,3 meter – imponerende. Vi betragtede de store fugle, som fløj rundt i området i en times tid. Alberte var ikke imponeret, det var jo bare en fugl, hvor herre bevar os…. Herefter kørte vi ud til et andet punkt for at se de guløjede pingviner komme i land ved solnedgang. Denne art af pingviner er spektakulær for kysten her sydvest på sydøen – men ak… det blev kun til pingviner fra Haribo… måske vi er heldige i morgen.  Rasmus blev ”jagtet” af en søløve, som lå oppe på land og tog en lå – hold da helt op, hvor kunne Rasmus løbe og skrige på én gang…. ; dagens grin var i hus!

Frokost på vej til Dunedin - med indlagt badetid :O)

 imens vi venter på at pingvinerne dukker op fra havet...... Hvilket de så ikke gjorde...

 En albatrods i kassen!

 en søhest ????

 Her løber Rasmus hvinende afsted efter som søløven har kurs efter ham og Alberte

11 jan

Dagen spenderede vi inde i Dunedin – hyggelig by, men hold a op hvor er her mange gamle grimme huse – de skulle lære at ryde lidt op…. Utroligt mange smider deres gamle sofaer og madrasser udenfor huset og så står det bare der…. Området vi gik igennem bar nok meget præg af, at her bor mange studerende. Alberets fødselsdagsgaver blev købt, så nu er vi klar til at fejre hende på lørdag!

Aftensmaden stod på gullasch med ris uhmmm  - til dessert stod den på pandekager med nutella og bananer – Alberte og Rasmus bagte pandekager til hele campingpladsen…. Men det var også godt, for vi fik besøg af Frede og Therese (Therese er Fredes veninde og kom til NZ i 61 fra England) og Frede spiste så mange pandekager, at vi var bange for han aldrig ville stoppe – han havde ikke fået pandekager siden han sidst var i DK :o)

12 jan

Pyha – dagen i dag har stået på mange kørekilometer – eller… omkring 300, men efter som en del af det var i bjergområde – tog det os 7 timer (inkl et par gode pauser, hvor vi kastede med actionmand..). Vi er nu landet på endnu et skønt sted! Lidt øst for Christchurch i en by der hedder Akaroa – Områdeter kendt  for at være det område, hvor franskmændene i sin tid bosatte sig (de er her stadig :O)) . På vej herned besøgte vi  Moeraki boilers – nogle sten på en strand……. Stenene er imponerende efter som de for 55 mill år siden, blev skabte ganske kuglerunde – kuglerne, som drengene her grinede meget af.
For resten inden vi forlod Dunedin ”besøgte” vi verdens stejleste vej – og den var stejl!!! BB løb naturligvis hele vejen op (vi andre gik..) , men mødte sin overmand – en mand på 50+, som i dag løb op og ned 60 gange !!!  Ja og så var der dem der bare kørte op i deres bil ( kloge mennesker).

BB og Alberte i galop - op ad vejen..

Campinghår og fuldskæg - vi holder sgu heeelt fri!

Vi er indlogeret på en camp her i Akaroa, hvor vi bliver de næste tre dage – yeaarrhh nomadefamilien slår rødder for en tid ;O)

Landet med alle fårene ... som for tiden må nøjes med tørt tørt græs