BUSH-TUR

18 jan

Sejlturen fra Picton til Wellington gik rigtig godt, vejret var fint og vi havde en smuk udsigt hele vejen. Da vi kom til Wellington parkerede vi ved museet ”Te Papa” Alberte og jeg så særudstillingen om gamle brudekjoler og så derudover en del af museets permanente udstilling om den New Zealandske natur. Rasmus og BB så en del om Maorier. Bagefter gik vi en rundtur i ”windy Wellington” vi fandt både parlamentsbygningen (bikuben) og  universitetet.

Da klokken var halv otte landede vi hos Richards bror Lawrence og hans kone Rachel, som bor 20 km udenfor hovedstaden. Også de bor ufatteligt smukt med udsigt over hele byen og havnen – utroligt hvor man kan bygge huse. Deres hus var nærmest kilet ind i klipperne. Huset stod på stolper og terrassen svævede mange mange meter over jorden.
Rachel og Lawrence var utroligt gæstfrie og søde – hyggeligt med endnu en snak, som kunne føre os endnu mere ind i den New Zealandske hverdagsform og livsstil – at høre folk fortælle om deres hverdag, deres job, fritiden, ungernes skolegang og fritidsaktiviteter er jo det halve en rejse som denne :O)

Vi blev tilbudt at sove hos dem – og det siger vi altså ikke nej til, det er en gave, at få lov at sove i en seng endnu engang, efter så mange dage i autocamper og campingpladser……

19 jan

Vi hilste af med fam Evans ved ti-tiden og headede mod Whakatane, hvor Richard og Pia bor. Turen tog det meste af dagen – endnu en smuk køretur, men dejligt at lande i et hus ved nitiden om aftenen – Pia og Richard og ungerne er på bushtur – dvs. bor i en hytte langt ude i skoven, dem kører vi op og besøger i morgen.

20 - 23 jan

Efter en dejlig nats søvn pakkede vi bilen igen og kørte mod Wairata, som ligger en times kørsel fra Richard og Pias gård. Her havde de lejet en hytte i kanten af en nationalpark – stedet var privatejet af en landmand, som havde etableret adskillige hytte på sin ejendom, med adgang til naturparken og lige ned til Waioeka river – hold da op et fedt sted. Totalt langt ude i skoven – her var meget meget stille og smukt – tænk vi var så langt ude, at der ikke var telefonforbindelse!  Og her slog vi os så ned sammen med fam Evans i tre dage :O)

Richard og Pia havde ALT MED – og når jeg siger alt, mener jeg alt, to biler en trailer, en kajak, en bogie (en lille firhjulstrukket traktor/bil) baderinge til at bruge i floden, fiskeudstyr, våddragter, jagtgevær og sidst med ikke mindst kanon mad i overflod. Maden blev tilberedt i det fri over gasblus og spist udendørs – vi lavede snobrød, vi badede i floden, dvs. drev kilometervis ned af floden i baderinge (skøn måde at se naturen på), sejlede i kajak, fangede ål, så ”Glow worm”, skød et krondyr, var på vandretur i bjergene – ja der er faktisk ingen ord for alt det vi nåede på de tre dage vi var her – Rigtig mange oplevelser, som vi ikke havde fået tilsvarende, hvis ikke vi havde været med ”de indfødte” på tur – det var bare SÅ fantastisk. Og ungerne elskede det, tænk at må gå rundt i det samme tøj i tre dage, hvis man vil, og bare lugte af bål. Der var toilet og bad i hytten, men efter som alt ting foregik ude på primitiv maner, finder man hurtigt ud af, at et bad fra eller til egentlig kan være så lige meget :O)

Nu er vi tilbage på gården igen – og det er dejligt igen at lugte af andet end bål og kunne børste tænder ved en håndvask :O)

Da vi havde pakket ud og fået vasket noget tøj kørte Alberte og jeg til Whakatane for at handle lidt souvenirs (og give Alberte et break fra lillebror) – Hjemme igen, blev der bagt pizzaer i hobetal i familiens hjemmelavede udendørs pizzaovn, imens fik Alberte en ridetur på ponyen i haven – øjhh det bliver hårdt, at vende hjem til hverdagen igen.

Tak til Richard og fam for nogle skønne skønne dage i naturen :O)

Og blot til orientering så nyder vi også den gode gode rødvin hernede. Der er rigtig mange vinerier i New zealand (måske vi når at besøge et inden vi rejser??) og NZ laver rigtig meget godt rødvin – vi forsøger, så godt vi kan, at få smagt så mange forskellige vine som muligt, og UHA de er gode, men det værste er som end ikke, at der er mange gode vine, næææ der er lige så mange gode ølmærker og jeg har opdaget, at  portvin også smager mægtig godt hernede, så det er altså noget af en hård post, at forsøge at få smagt så meget som muligt inden vi rejser hjem :O)