Ingen delfiner på sydøen

15 jan

 

I dag forlod vi Akaroa for at køre mod Christchurch. Målet var at komme ind og kigge os lidt omkring i byen og se, hvor omfattende ødelæggelserne fra jordskælvene var! Vi var advaret om, at vi næppe kunne se meget af byen, da en stor del er afspærret og det var den! Centrum var helt afspærret og vi kunne kun bevæge os rundt i periferien af centrum. Ødelæggelserne var omfattende, bygningerne stod som spøgelses ”kasser” nogle var blot afspærret uden, at der var egentlige ødelæggelser at se, andre var halvt eller helt faldet sammen, indtrykkene blev blandet med en stank af kloak. Men hvor er vi mennesker dog hurtige til at tilpasse os nye forhold – I den del af byen som stadig kunne tilgås  var der bygget en ”comtainer-gå-gade” dvs butikkerne fra centrum var flyttet ind i containere, indrettet med vinduer, døre osv, som en alm butik og herfra gik butikslivet videre i den normale gænge..

Fra Christchurch forte vi 40 km nord på til Sefton for at besøge Anette og hendes familie, der bor på en gård her. Anette er fra Jels og har bosat sig her med sin NZ mand Steward og hendes to søde børn Sebatian og Mathilde. De var så søde at tilbyde os at sove i deres hus natten over og det takkede vi JA TAK til – ahhhh hvor dejlligt at bo i et hus med masser af plads ;O) Vi blev vartet op i alle ender og kanter – børnene fik kørt på motorcross, fodret høns og leget med hyrdehunden Tess.

16 jan

Efter en solid morgenmad hos Anette hilse vi af og kørte mon Hanmer Springs – byen er kendt for sin varmtvands bassiner, som varmes op med varmen fra de varme kilder fra undergrunden. Vi tjekkede ind i noget der ligner et udendørs badeland – mange forskellige bassiner med varmt vand (mellem 38 – 40 grader) øjhhh, hvor var det dejligt – der var ruchebaner, springvand, og og og  bare dejligt. Området var også så tilpas stort, at der var til at være der for alle de irriterende turister, som er her :O)

Efter et par timer var vores campingfutter atter rene og vi var klar til at køre videre.

Vi er nu landet i Kaikura – en by ved kysten til Stillehavet, som er kendt for at der er mange delfiner og hvaler. Vi har endnu ingen set fra kysten og har IKKE tænkt os, at sejle ud for at klappe en delfin – det er der nemlig rige muligheder for at købe sig fra her. Den må vi have til gode. Vi krydser stadig fingrer for at kunne se nogle fra kysten i morgen .

17 jan

I dag startede dagen ved kysten ved Kaikura for at se om vi kunne få et glimt af en hval eller en delfin, men ak… det blev kun til et par sæler – de lå helt inde på kysten, så vi kunne næsten klappe dem.  Turen gik herfra til Blenheim ca 150 km. Vejen derhen gik langs med kysten og var utrolig smuk. Efter som en del af kørslen foregik i bjergene tog det en tre timer – under vejs blev der holdt pause veen ”road cafe” hvor vi kom i snak med en biker der havde været i Danmark og arbejde et par år og ja, så gik der jo hurtigt en times tid her :O)

I Blenheim besøgte vi museet ”Omaka Aviation heritage center” em udstilling af gamle fly fra 1 verdenskrig lavet af Peter Jackson – Bruno havde virkelig set frem til at se denne udstilling og både han og ungerne var meget begejstrede (jeg klarede et pat postkort imens). Blenheim er kendt for at være et godt vinområde og her er virkelig enormt mange vinmarker. Jeg havde drømt om at vi her kunne nå at besøge et vineri, men det må vi have til gode, for dagene her er simpelthen for korte!!!! Vi håber at nå det på nordøen :O)

Efter Blemheim kørte vi til Picton, hvor vi fandt en campingplads – vi sejler herfra i morgen kl 10 og lander i Wellington ved et tiden.